Hiv fat i os, så går du snart rundt på flot parket. Og har du spørgsmål, ringer du bare – hos os er en gulvsnak altid nede på jorden, også selvom emnet er fornemme sildeben.
Europæisk kvalitet og omtanke
Med sildebensparket får du et flot, eksklusivt og klassisk gulv, der stråler af charme. Detaljerne i mønstret giver en rar rumeffekt – og gulvet er særdeles slidstærkt og holder sig pænt i mange år. Ingen tvivl om, at det er et gulv, der bidrager positivt til helhed og velvære. Når vi først har lagt gulvet, vil du mærke, at vi også har løftet rummet.
Vi bruger parketstave fra kontrolleret skovdrift i Europa – oftest egetræ men ønsker du andre sorter, er det også en mulighed. Ved kontrolleret skovdrift er der øje for at undgå overudnyttelse af skoven, og der bliver taget højde for både træer og dyreliv. Det synes vi er vigtigt.
Komforten i fokus
Du får en lækker komfort, for vi fuldlimer altid parketstavene, det mindsker nemlig trinlyden på gulvet. Det er en lille detalje med en stor betydning i det daglige.
Gulvene er massive og kommer ubehandlet fra fabrikken, derfor skal de altid slibes efter montering. Vi sørger selvfølgelig for hele processen, så du nemt kan nyde gulvet i sin fulde ret, når vi er færdige.
Dimension
16/22X350/420/500/600 mm
Sorteringer
Klasse I – Select:
Knastfri sortering, dog kan vandris og spejl forekomme.
Klasse ll – Natur/select:
Sortering med meget få og små ridser, hvidsplint kan forekomme i meget begrænset omfang.
Klasse lll – Rustik/natur b:
Knaster og splint er tilladt, åbne knaster forekommer.
16 mm og 22 mm kan monteres på gulvvarme, max overfladetemperatur 27 grader.
FSC-certifikat er muligt.